Glædelig jul og godt nytår

21-12-2017

Vi vil ligeledes benytte julen til at takke for det gode samarbejde i året, der snart er gået, og vi håber, at fremtiden vil byde på mange spændende opgaver/oplevelser sammen.

2017 blev atter et begivenhedsrigt år for os. Udover høj aktivitet var det også året, hvor vores nye strategi med tre selvstændige divisioner for alvor skulle stå sin prøve. Der er her tale om Bygningsservicedivisionen, hvor der er stort fokus på kundetilfredshed og processer, Tømrerdivisionen der fremstår som ”den gode gammeldags” tømrervirksomhed, - dog med den forskel at vi er blevet digitale, og har dermed styr på og overblik over hele processen fra start til slut. Sidst men ikke mindst har vi Byggeridivisionen, som løser komplekse byggeprojekter over hele landet. Med andre ord er vi en virksomhed, der spænder bredt, men til stadighed har fokus på specialisering og som kompromisløst bygger på et fundament af  ”Godt håndværk og Høj kvalitet”.

2017 var også året hvor vi sammen med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere fejrede vores 50 års jubilæum. I den forbindelse har vi fået udgivet en bog om vores grundlægger Ove Glerup og hans hustru Kirsten. Bogen hedder fra Plov til Dannebrogorden og beskriver forløbet fra en enkeltmands ejet tømrerforretning til den virksomhed vi er i dag. En fortælling som vi i Raunstrup er stolte af at være en del af.

Vi imødeser det fortsatte samarbejde i 2018.

Glædelig jul og godt nytår, fra os alle hos Raunstrup

 

HUSK: Vores servicecenter i Raunstrup holder åbent d. 27., 28., og 29. december og kan kontaktes på  87 120 120