Kopi Af Raunstrup Logo 4F

Jubilæum Overskrift

 Linje Donation

 Din Nødhjælp Logo


Intet menneske kan undgå at blive påvirket af at se hvad DINNødhjælp kæmper for i Nigeria og vi får alle et umiddelbart ønske om at hjælpe. Dette gælder også Kirsten & Ove Glerup og Raunstrup og vi så derfor en oplagt mulighed i forbindelse med vores 50 års jubilæum. Det vil derfor glæde os meget hvis alle, i stedet for en sædvanlig receptionsgave, vil gå ind og donere et beløb til DINNødhjælp. Vi kan derved alle være med til at bidrage til at hjælpe nogle afrikanske børn med at få en uddannelse og dermed en fremtid.

På forhånd tak!

Kirsten & Ove Glerup / Raunstrup

Donation kan indsættes på konto nr. 9217-2073688054 i Jutlander Bank eller overføres via MobilePay til 2331 3734 (Kirsten Glerup).

Venligst anfør navn på indbetaler ved overførsel, så det kan komme på donationslisten. Hvis I ikke ønsker jeres navn offentliggjort, venligt oplys dette.

 

Uddrag fra DinNødhælps hjemmeside

”Vi er en forening, der kæmper for børns rettigheder. Vores primære formål er, at redde de såkaldte heksebørn i Nigeria, hvor overtroen på hekse er meget udbredt. Samtidig med at vi giver de børn, vi har reddet en god fremtid, kæmper vi med at komme overtroen til livs, så vi i fremtiden kan hindre at flere børn bliver tortureret, og i værste fald slået ihjel.”

Ildsjælen bag DINNødhjælp
Anja Ringgren Lovén er ildsjælen bag hele projektet. Hun opsagde sin stilling som butikschef i 2011 for at rejse til Afrika, hvor hun i 3 måneder arbejdede som observatør og nødhjælpsarbejder. Her oplevede hun en så ekstrem fattigdom og sult, som hun på ingen måder kunne glemme igen. Hun besluttede sig derfor for, at hun resten af sit liv ville kæmpe imod fattigdom og sult i Afrika og støtte verdens fattigste til et mere værdigt liv.

Det er vigtig for Anja at vide, at hver en krone bliver anvendt rigtigt til fordel for børnene. Anjas hjerte ligger hos de afrikanske børn og særligt heksebørnene. “De er Afrikas fremtid, og derfor er det så vigtigt, at de får en skolegang”, siger hun til Nordjyske Stiftstidende i et interview. Anja rejser selv til Afrika med DINNødhjælps indsamlinger for at sikre, at pengene ender i de rigtige hænder. “Der er så meget korruption i de afrikanske lande”, fortæller Anja bl.a. i et interview til Aarhus Stiftstidende, så for hende er DINNødhjælps største styrke, at hun selv kan rejse afsted og sikre, at hver én krone bliver brugt rigtigt.

DINNødhjælp
DINNødhjælp er en velgørende organisation stiftet i 2012, hvor donationerne går til vores projekt med at redde de hekseanklagede børn i Nigeria og bekæmpe overtroen.

Vi udfører vores arbejde med hjertet, og vores væsentligste formål er at støtte verdens fattigste og hekseanklagede børn til et mere værdigt liv.

DINNødhjælps vigtigste arbejdsområder
Lige nu er Nigeria det land i Afrika, der har flest børn ude af skolen. DINNødhjælps vigtigste opgave i Nigeria er derfor at lave oplysningsarbejde. Når nu den nigerianske regering ikke bruger midler på at oplyse og uddanne, må vi via vores oplysningsarbejde bekæmpe overtroen.

Børnene på DINNødhjælps børnehjem savner selvfølgelig deres familier. De snakker ofte om deres søskende, kusiner, bedsteforældre og forældre (eller mor og far hvis den ene af forældrene er død). Og det er en af vores VIGTIGSTE opgaver, at børnene bevarer kontakten til deres familier. Engang imellem tager vi børnene med på det, vi kalder Home Visit (hjemmebesøg), og dette er noget børnene glæder sig meget til. HJEMMEBESØG ER DEN VIGTIGSTE DEL I VORES OPLYSNINGSARBEJDE!

Når børn der førhen levede et udstødt liv, beskyldt for at være hekse, næsten tortureret til døde, børn som ikke længere måtte få lov til at komme i skole pga. hekseanklagerne, børn som de andre ikke ville lege med igen, børn som levede i frygt. Når de selvsamme børn kommer tilbage til deres familie og landsby og ser sunde, stærke og raske ud, taler godt engelsk, har fået selvtilliden og håbet tilbage giver det hele landsbyen noget at tænke over. De indser deres egen uvidenhed, og de ser at børnene faktisk ikke er hekse. Vi beviser overfor hele samfundet, at børnene ikke er hekse, men at dem, som beskyldte dem for at være hekse, er blevet indoktrineret af enten præsten eller andre landsbybeboere.

HJEMMEBESØG ER MED TIL AT STOPPE OVERTROEN, OG AT FLERE BØRN BLIVER SLÅET IHJEL!

På DINNødhjælps børnehjem i Nigeria går alle børnene i skole. Uddannelse skaber udvikling, og for børnene er skolegangen også med til at bearbejde deres grimme fortid som er præget af svigt, udstødelse og tortur. Udover at gå i skole, arbejder vi også med børnene hver dag igennem sang, dans, leg og at være kreativ. F.eks. er det at tegne og male børns foretrukne virksomhed. Børnene udvikler deres sanser og kreativitet. At tegne/male er et udtryk for deres spontanitet og fantasi. Det hjælper ikke kun at sidde og snakke med børnene om deres fortid. Børn udtrykker bedst deres tanker, erindringer og følelser igennem leg, sang og dans.

Dinnødhjælp