18. juli 2018
Raunstrup Koncernen består af tre selskaber: Raunstrup Bygningsservice A/S, Raunstrup Tømrer A/S og Raunstrup Byggeri A/S. Alle tre virksomheder har netop modtaget det offentliges eliteleverandør mærke. Hver enkelt virksomhed i Raunstrup koncernen var i 2017 blandt de 1% største leverandører til den offentlige sektor. Det bringer Raunstrup Koncernen ind blandt de 50 største leverandører til det offentlige inden for bygge- og anlægsbranchen.
Danmarks Statistik estimerer, at der i 2017 var omkring 300.000 aktive virksomheder. Den øverste procent udgøres således af i alt 3000 virksomheder. Opgørelsen er opgjort som summen af bogførte fakturaer hos i alt 293 offentlige myndigheder på tværs af alle sektorer (kommuner, regioner, stat, forsyningssektor og selvejende institutioner).