Bæredygtigt ressourcecenter med genbrug allerede i byggefasen

Ressourcecenter Vejle kommer til at sætte en ny standard for at se affald som en ressource. Dialogen mellem bygherre, Raunstrup og leverandører har været central for at sikre bæredygtige løsninger i selve byggeriet

Fra sommeren 2022 skal borgerne i Vejle vænne sig til at taste en ny destination ind på telefonen eller bilens GPS, når de skal af med haveaffald, gamle cykler og nedslidte møbler. Den tidligere genbrugsplads bliver erstattet af Ressourcecenter Vejle. Som navnet siger, er der lagt vægt på at se alt fra udtjent legetøj til byggeaffald som en ressource. Storskrald er blevet til genbrug. Og genbrug er blevet til ressourcer. Når vejlenserne kører traileren ind på det nye ressourcecenter nord for byen, kan de være stolte af et center, som både nationalt og internationalt sætter nye standarder.

”Administrationsbygningen får en DGNB-certificering, og selv om selve pladsen ikke er certificeret har vi fundet bæredygtige løsninger på en lang række udfordringer, ” fortæller Sune Vester Sørensen, der er Raunstrups projektchef på opgaven.

Udover kontrakten for entreprenør- og tømrerarbejdet, har Raunstrup ansvaret for bygge- og projekteringsledelsen Det indebærer en tæt koordinering med Vejle Kommune som bygherre og de andre involverede byggevirksomheder.

DGNB-certificeringen er såkaldt ’Guld med hjerte.’ Guld-certificeringen viser bygningens bæredygtighed, når det handler om indeklima, sundhed og energiforbrug. Hjerte-certificeringen får man, bl.a. fordi der er genbrugt materialer. Ikke alene skal det nye ressourcecenter understøtte cirkulær økonomi, hvor langt flere materialer bliver genbrugt. Allerede i anlægsfasen har man taget tilgangen til sig.

”Vi har fundet genbrugsløsninger på flere områder. Vi kommer til at bruge vinduer, som var fejlproduceret til et andet byggeri. Til belægning kommer vi til at bruge tegl, som er uden for tolerance og derfor ikke kan bruges til det oprindelige formål, og facadebeklædningen bliver udført med noget, man kalder ’pretty plastic’ det er plastplader, som er upcyclet fra gamle fiskenet,” fortæller Sune Vester Sørensen.

Væk med containere

Når ressourcecentret kommer i drift, er der andre nyskabelser. De velkendte containere bliver der kun få af. Bortset fra haveaffald og beton, bliver de erstattet af indkastporte på 2,5 gange 2,5 meter. Materiale som ubehandlet træ og pap mister sin anvendelighed, når det bliver vådt, og derfor har man lavet indkastporte, til et overdækket område i stedet for. Og mens en del genbrugspladser forbyder klunseri, er tilgangen vendt på hovedet. Her kommer alle brugerne forbi et 1000 kvadratmeter stort genbrugscenter, når de kører ind på pladsen.

”Vi har allerede lavet pilottest, og rigtig mange tons affald kan upcykles, når man passer på det. Det kan være nogle, som kan lave en skammel af et gammelt bord, eller en studerende kan bruge en gammel køkkenbordsplade til at lave hylder af,” fortæller Vejle Kommunes projektchef Jonas Flyvholm.

Brugervenligheden står centralt. En virtuel vejledning skal hjælpe dem, så de kan pakke trailer eller bagagerum hensigtsmæssigt, før de kører afsted til ressourcecentret. I det hele taget står kommunikation og formidling til at være en central del af projektet. En formidlingsbro sikrer overblik over hvad der sker på pladsen. Det skal blandt andet bruges, når man får kommunens skoleklasser på besøg. For udover at samle materialer til den cirkulære økonomi, bliver der et samarbejde mellem ressourcecentret og byens skoler, når eleverne skal undervise i bæredygtighed og FN’s verdensmål.

Dialogen centralt i processen

Fra udbudsfasen har processen været anderledes. I stedet for de typiske adskilte faser, hvor leverancerne bliver klart defineret, har der gennem hele processen været et tæt og fleksibelt samarbejde på tværs.

”Den tidligere involvering og det tætte samarbejde har været afgørende for, at vi har fundet mange af de bæredygtige løsninger. I tilbudsfasen var der langt større fokus på kompetencer end på den færdige løsning. Vi har ikke leveret 400 sider med plancher. Til gengæld har vi brugt meget tid på dialogen. Både på tværs af ingeniører, arkitekter og entreprenører og med kommunens folk,” siger Sune Vester Sørensen.

Dialogen har både været med kommunens økonomifolk og de ansatte, som skal stå for den daglige drift. Med deres input har man inddraget de praktiske erfaringer fra de folk på kommunens genbrugspladser.

”Som i så mange andre projekter har der været masser af knaster, som skulle høvles af, og når vi foreslog løsninger, som gjorde projektet dyrere, er vi blevet udfordret af kommunens folk. Det er jo en del af et byggeprojekt, at enderne skal mødes. Dialogen har været tidskrævende, men det har samtidig været med til at udbygge vores viden, så vi står endnu stærkere, når vi skal lave lignende opgaver,” siger Sune Vester Sørensen.

Fremtidssikret ressourcecenter

”For os som bygherre har det været afgørende, at vi får skabt et ressourcecenter, som bidrager til den grønne omstilling. Det er lykkedes og her har det tætte samarbejde spillet en afgørende rolle, fordi vi undervejs hele tiden har kunnet udfordre hinanden for at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger,” siger Jonas Flyvholm.

Han fremhæver fleksibilitet som et andet nøgleord for det nye ressourcecenter. Det også kunne fungere om 10 og 20 år, og undervejs kan både forbrugsmønstre og lovgivning ændre sig. Under corona-nedlukninger kunne man i Vejle Kommune se, at man fik langt mere emballage på genbrugspladser i takt med, at langt flere begyndte at handle på nettet.

”Mængderne har vi styr på, men der kan komme nye EU-regler, som betyder at affaldet skal opdeles i endnu flere fraktioner. Eller måske krav om, at private aktører skal kunne byde ind på nye områder. Det kan får stor betydning. Derfor er det vigtigt, at vi kan omstille ressourcecentret til andre fraktioner og andre mængder af genbrugsmaterialer,” siger Jonas Flyvholm.