Første spadestik til et nyt, stort spildevandscenter, som skal betjene en stor del af hovedstadsområdet, er nu taget af Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, HOFORs administrerende direktør, Lars Therkildsen, og Carsten Mikkelsen, direktør hos entreprenøren, Raunstrup A/S.
I efteråret 2018 står et helt nyt spildevandscenter klar på Smedeholm i Herlev. Spildevandscenteret kommer til at huse de medarbejdere, service- og spulevogne samt det specialmateriel, der skal sørge for, at vedligeholde hovedstadsområdets kloaksystem.
Samlet set gælder det servicering af flere tusinde kilometer kloakledninger og mange hundrede tusinde borgere.
Det er HOFOR, Hovedstadsområdet Forsyningsselskab, der står bag byggeriet, som kommer til at rumme bl.a. garageanlæg, vaskehal, lagerbygning, værksted, kontorlokaler og personalefaciliteter som omklædning, motionsrum og kantine.
”Det nye byggeri bliver ikke blot tidssvarende og moderne. Det bliver også fleksibelt. Sådan en slags legoklodser, som vi kan flytte rundt på, hvis der opstår behov. Moderne, fleksibelt og fremtidssikret – det er de tre ord, der beskriver vores nye spildevandscenter” fastslog Lars Therkildsen, administrerende direktør i HOFOR i sin tale forud for det første spadestik.
”Spildevandscentret her på Smedeholm er en krumtap i vores spildevandssystem. Det er nemlig bilerne og mandskabet her på Smedeholm, der sørger for flow og god standard i hele HOFORs spildevandssystem” fortsatte han.
Det er HOFOR, der er bygherre på det nye spildevandscenter, som opføres med Raunstrup A/S som totalentreprenør og Bernd Kjelland Ark maa. Som designansvarlig og bygherrerådgiver.
Bygherre: HOFOR A/S
Arkitekt: Arkitektfirmaet TKT A/S
Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen A/S
Raunstrup har netop indgået en landsdækkende rammeaftale med Bauhaus, på montage af deres byggematerialer hos kunderne. Vi glæder os meget til samarbejdet, og ser frem til at hjælpe deres kunder i mål med mange forskellige typer af opgaver.
Raunstrup er endnu en gang prækvalificeret til Koordineret udbud af planlagt bygningsvedligehold 2023 for Kolding kommune.
Raunstrup har netop etableret et nyt HR Team bestående af Charlotte Langholm og Magnus Bjerre. Charlotte kommer fra en intern stilling som Supportkoordinator og Magnus kommer fra et liv som selvstændig Tømrermester.
Raunstrup er netop blevet prækvalificeret til et strategisk partnerskab med Furesø kommune omhandlende planlægning, prioritering og udførelse af afhjælpende, forebyggende og genoprettende bygningsvedligeholdelse
Økonomichef Kim Svane er blevet udnævnt til Økonomidirektør. Kim har været ansat hos Raunstrup i 9 år, først som business controller og de seneste godt 4 år som økonomichef.
Nyansættelse – Driftsleder Glostrup
Thomas Bjerringfelt som tidligere har været ansat i Raunstrup, er netop vendt ”hjem” og starter som driftsleder for Raunstrup Bygningsservice i Glostrup.
Raunstrup Bygningsservice har indgået en aftale på tømrerarbejde, på istandsættelse af lejeboliger for Heimstaden i Danmark.
Raunstrup er netop blevet prækvalificeret til rammeaftalen på Tømrerarbejde for Middelfart Kommunes bygningsmasse.