8. november 2018
Den 5. november var der indvielse af HOFOR´s nye moderne spildevandscenter i Herlev.
Det nye driftscenter som Raunstrup har opført i totalentreprise, skal bl.a. huse alle de store spule- og servicevogne, der er nødvendige for at vedligeholde store dele af hovedstadsområdets kloaksystem. Det er HOFOR, Hovedstadsområdet Forsyningsselskab, der står bag byggeriet, som udover garageanlæg også indeholder vaskehal, lagerbygning, værksted, kontorlokaler og personalefaciliteter som omklædning, motionsrum og kantine.
Ved indvielsen var der taler ved Lars Therkildsen, HOFORs administrerende direktør, Thomas Gyldal Petersen, Herlevs borgmester, Bernd Kjelland Arkitekt/bygherrerådgiver og Carsten Mikkelsen, Direktør Raunstrup.
Bygherre: HOFOR A/S
Totalentreprenør: Raunstrup A/S
Arkitekt: Arkitektfirmaet TKT A/S
Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen A/S