Raunstrup er i dag landsdækkende i entrepriseforretningen, men nu tager tømrerafdelingen endnu et skridt mod en status som landsdækkende. Med købet af Thode Tømrer og Snedker A/S har koncernen med hovedkontor i Aarhus nu afdelinger i Vejle, Randers, Silkeborg og Odense.
Selvom den nu er en del af Raunstrup-koncernen, så fortsætter en af Odenses ældste og mest velrenommerede tømrervirksomheder under navnet Thode Tømrer og Snedker A/S. Virksomheden har i næsten 40 år haft fokus på godt håndværk og høj kvalitet og har udmærket sig ved mange faste servicekunder og markante byggesager på Fyn.
Alt sammen dyder, som matcher den nye ejer, Raunstrup, rigtig godt. Det samme gør Odense-virksomhedens placering, forklarer administrerende direktør i Raunstrup, Søren Kristensen: ”Fundamentet for Raunstrup er vores faste servicekunder, og den strategi har vi haft øget fokus på de seneste år. Thode Tømrer og Snedker er efter vores vurdering en af de virksomheder på Fyn, der er bedst funderet i dette segment. Dertil kommer, at Raunstrup har mange rammeaftaler med både offentlige og private kunder, og det kræver en vis geografisk udbredelse.”
Den nuværende afdelingsleder Dan Møller forsætter som ansvarlig for Thode Tømrer og Snedker og indtræder også som medejer af afdelingen, som det er kutyme for Raunstrups afdelingsledere. ”Jeg er meget glad for, at det netop blev Raunstrup, der overtager virksomheden, da det falder helt i tråd med mit eget syn på fremtiden. Tiderne ligger op til, at man enten er unik eller stor og stærk, og det er netop det sidste, der gør sig gældende her,” konkluderer Dan Møller.
”Raunstrup er en veldrevet og strategisk velfunderet virksomhed, der fokuserer på godt håndværk, højt serviceniveau og et godt samarbejde med kunderne. Samtidig har Raunstrup, ligesom Thode Tømrer og Snedker, et godt netværk og gode samhandelsaftaler, og det vil helt sikkert komme både vores eksisterende og kommende kunder til gode,” vurderer Dan Møller.
Dan Møller fremhæver, at med vores knowhow kombineret med Raunstrups ekspertise fra de andre afdelinger inden for både glarmester- og entreprisearbejde, vil vi stå stærkt på Fyn fremadrettet.
”Opkøbet er helt i tråd med vores strategi, der i korte træk går på at blive landsdækkende ud fra et lokalt fundament. Vi mener, at vi opnår makismal konkurrenceevne til fordel for vores kunder og samarbejdspartnere ved at være lokalt repræsenteret, og vi glæder os til at kunne håndtere vores igangværende/kommende rammeaftaler og øvrige opgaver på Fyn fra vores nye afdeling i Odense,” konkluderer Søren Kristensen.
Raunstrup har netop indgået en landsdækkende rammeaftale med Bauhaus, på montage af deres byggematerialer hos kunderne. Vi glæder os meget til samarbejdet, og ser frem til at hjælpe deres kunder i mål med mange forskellige typer af opgaver.
Raunstrup er endnu en gang prækvalificeret til Koordineret udbud af planlagt bygningsvedligehold 2023 for Kolding kommune.
Raunstrup har netop etableret et nyt HR Team bestående af Charlotte Langholm og Magnus Bjerre. Charlotte kommer fra en intern stilling som Supportkoordinator og Magnus kommer fra et liv som selvstændig Tømrermester.
Raunstrup er netop blevet prækvalificeret til et strategisk partnerskab med Furesø kommune omhandlende planlægning, prioritering og udførelse af afhjælpende, forebyggende og genoprettende bygningsvedligeholdelse
Økonomichef Kim Svane er blevet udnævnt til Økonomidirektør. Kim har været ansat hos Raunstrup i 9 år, først som business controller og de seneste godt 4 år som økonomichef.
Nyansættelse – Driftsleder Glostrup
Thomas Bjerringfelt som tidligere har været ansat i Raunstrup, er netop vendt ”hjem” og starter som driftsleder for Raunstrup Bygningsservice i Glostrup.
Raunstrup Bygningsservice har indgået en aftale på tømrerarbejde, på istandsættelse af lejeboliger for Heimstaden i Danmark.
Raunstrup er netop blevet prækvalificeret til rammeaftalen på Tømrerarbejde for Middelfart Kommunes bygningsmasse.