1. november 2021
Rasmus Lindstrøm Jakobsen er pr. 1. oktober 2021 udnævnt til Projektleder i Raunstrup Byggeri A/S.
Rasmus indledte sin karriere i Raunstrup som bygningskonstruktørpraktikant i 2017. Efter endt uddannelse blev Rasmus ansat som byggeleder og arbejdede på forskellige sager. Han har blandt andet været byggeleder på lejlighedsprojektet Trianglen i Vejle, og på rækkehusprojektet Rylevej i Horsens samt på Q8 ved Silkeborgmotorvejen.
I mere end to år har Rasmus været byggeleder på boligprojekterne ”Langs Søen” i Silkeborg.
Han har tilgået alle byggesager konstruktivt, dedikeret og med god arbejdsmoral. Disse elementer tilsammen gør Rasmus til en værdsat medarbejder, både internt og blandt folk på byggepladserne.