Raunstrup-logo-blå

Vi udvikler os sammen – nye ledelsesudnævnelser i Raunstrup

2. juni 2025


I Raunstrup tror vi på at udvikling og ansvar går hånd i hånd. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere en række interne udnævnelser, der træder i kraft den 1. juni.

Thomas Hegelund, afdelingschef i Aalborg, bliver ny regionschef for Region Nord. Thomas indledte sin karriere hos Raunstrup som Bygningskonstrutørpraktikant. Gennem årene har han ydet en værdifuld indsats, og i det forgangne år kunne vi med stor glæde markere hans 10-års jubilæum i virksomheden.

Jakob Bolther, tømrermester i Randers, tiltræder som regionschef for Region Midt. Jakob begyndte sin erhvervsrejse som fejedreng i tømrervirksomheden Bolther-Stensgaard. Efter virksomhedens opkøb af Raunstrup har Jakob i de seneste 15 år varetaget rollen som tømrermester for vores afdelinger i Randers og Aarhus. I det forgangne år kunne han fejre sit 30-års jubilæum – en bemærkelsesværdig milepæl, der vidner om stor faglighed og engagement.

Niels Weis Jørgensen, projektleder i Randers, overtager rollen som tømrermester i samme afdeling. Nils Weis Jørgensen tiltrådte som serviceleder i 2014. Med sin stærke lokale forankring og store erfaring har han siden været en vigtig drivkraft i vores afdeling i Randers.

Mikael Aaby, afdelingschef i Glostrup, bliver ny regionschef for Sjælland. I 2022 påtog Mikael sig opgaven med at etablere vores tømrerafdeling på Sjælland. Under hans ledelse er afdelingen vokset markant og tæller i dag 53 medarbejdere – et resultat af målrettet indsats og stærkt samarbejde.

Disse udnævnelser er et tydeligt bevis på, at vi i Raunstrup prioriterer faglighed, engagement og intern karriereudvikling. Vi er stolte af at kunne løfte egne medarbejdere ind i nye roller og ser det som en styrke, at vores ledere kender kulturen, værdierne og hverdagen i organisationen.

Et stort tillykke til alle – vi glæder os til at følge jeres videre rejse i Raunstrup!

trimmet-byggeriRaunstrup-hovedkontorPer-med-stiksavContainer