Raunstrup-logo-blå
Sommerbaek-Skole1

Sommerbæk Skole etape 2

Etape 2 omfatter mellemtrin og udskolingen (4-9 klasse) og er opført som en tilbygning til eksisterende Sommerbæk Skole. Tilbygningen er dimensioneret til hhv. 3 spor i mellemtrin og 3 spor i udskolingen, med mulighed for at øge til 4 spor.

 

Projektet omfatter i hovedtræk

Skolen er organiseret omkring et fælles torv, der binder etape 1 og 2 sammen til ét samlet hele. Dette torv fungerer som både en fysisk og social hoved struktur, der understøtter møder på tværs af aldre og fagligheder og skaber naturlige overgange mellem læring, fritid og fællesskab. Torvet forgrener sig ud i faglokaler, basisområder og værksteder og danner en fleksibel og robust struktur, der gør det muligt at aktivere fællesarealerne hele dagen – og åbne dele af skolen mod lokalsamfundet uden for skoletid.

 

Udearealer omfatter i hovedtræk

Indretningen af de nye udearealer tager udgangspunkt i at bruge de landskabelige potentialer til at skabe skolens uderum. Uderummene struktureres overordnet af den nye ’ring-sti’ omkring skolen, som forbindes til den eksisterende cykelsti. Dermed opstår en nærzone med attraktive frikvartersaktiviteter på stiens inderside og et ydre bånd med sport, læring og natur.

 

Raunstrups rolle

Raunstrup har i totalentreprise udført al projektering og samtlige arbejder ved udførelsen af byggeriet. Raunstrup har i egen arbejde udført tømrerarbejdet.

Galleri

  • Sommerbaek-Skole2
  • Sommerbaek-Skole1
  • Sommerbaek-Skole2