Lønningsbogholder

20-03-2018

Er struktureret, omhyggelig, effektiv og selvstændig ord, som passer på dig, så kunne det være dig, der er vores næste lønningsbogholder i Aarhus.

Sikring af beregningsgrundlaget for lønudbetalinger kombineret med en række varierede opgaver inden for løn- og personaleadministration vil være hovedindholdet i dit nye job. Dagligdagen vil bl.a. byde på følgende opgaver:

# Daglig opfølgning på timeregistreringer, herunder
- kontrol af registreringer
- verificering af timeregistreringer, fravær m.v. i samarbejde med timelønnede og byggeledere
- bogføring af timer
# Indberetning af sygdom/barsel og efterfølgende refusionsansøgning
# Administration af lærlingeordninger / elevrefusion
# Styring af medarbejderdokumenter (ansættelseskontrakter, certifikater m.v.)
# Administration af arbejdstøj
# Registrering af arbejdsskader

Løn- og økonomifunktionen består af 8 medarbejdere, og du vil få en god introduktion til dine arbejdsopgaver. Jobbet udføres i tæt samarbejde med en kollega i afdelingen.

Arbejdstiden er 35 – 37 timer ugentligt.
Jobbet befinder sig i Aarhus N.

Du arbejder både hurtigt, præcist og detaljeorienteret med dine opgaver, og du forstår at skaffe dig det rette informationsgrundlag, inden en opgave igangsættes. Du trives rigtig godt med at have udstrakt frihed under ansvar og forstår at håndtere den særlige fortrolighed og nøjagtighed, der kræves af den lønningsansvarlige bogholder. Du har let ved at tale med andre mennesker, også når det handler om at stille krav og kommunikere deadlines. Som kollega er du den hjælpsomme og servicemindede, når andre i teamet har brug for en hånd – og samtidig den, som på en konstruktiv måde evner at sige fra, når egne opgaver presser på.

Det er et ikke krav, at du medbringer langvarig erfaring fra en rolle som lønningsbogholder, men det er vigtigt, at du har interesse i de oven for nævnte arbejdsopgaver. Det vil være en fordel, hvis du er bekendt med at anvende relevante IT-værktøjer inden for løn, økonomi samt offentlige indberetningssystemer.

En økonomisk solid, velfungerende virksomhed med 300 medarbejdere udgør et utroligt stærkt fundament for fremtiden. Vores medarbejdere indeholder mange kompetencer og et stort engagement, så derfor har vi masser af positive udviklingsaktiviteter i gang. Med andre ord bliver du en del af en dygtig og dedikeret virksomhed, som glæder sig til at få dig med på holdet.

Ansøgning og CV mærket ”Lønningsbogholder” kan mailes Pia Andersen på pia@raunstrup.com. Alle ansøgninger behandles naturligvis med diskretion. Ansøgningsfrist den 8. april 2018.

Andre nyheder

05-12-2024
Totalentreprise, Fredensbos afdeling 12 Løvparken og Skovparken i Brønderslev

Raunstrup er sammen med P+P arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører prækvalificeret til Totalentreprisen vedrørende renovering af Boligforeningen Fredensbos afdeling 12 Løvparken og Skovparken i Brønderslev.

30-09-2024
Nyt Bo- og dagtilbud til handicappede, Granmosevej i Kjellerup for Silkeborg Kommune

Raunstrup er blevet prækvalificeret til Tømrerarbejdet på et nyt Bo- og dagtilbud til handicappede, Granmosevej i Kjellerup for Silkeborg Kommune.

30-09-2024
Nyudlærte tømrersvende

Raunstrup har i gennemsnit ca. 50 lærlinge under uddannelse i virksomheden om året.8 af vores lærlinge har netop fået deres svendebrev.

26-09-2024
Renovering af 90 boliger i Erritsø

Raunstrup er netop blevet prækvalificeret til Hovedentreprisen på renoveringen af 90 boliger for BSB Erritsø Afd. 1, renovering af 90 boliger.

21-08-2024
Totalentreprise 57 boliger Fredensbo Afd. 9, Brønderslev

Raunstrup er sammen med P+P arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører prækvalificeret til Totalentreprisen vedrørende renovering af Boligforeningen Fredensbos afdeling 9 Fasanvej og Stokbrogade beliggende i Brønderslev.

28-06-2024
Renovering af 115 boliger i Hadsten

Raunstrup er blevet prækvalificeret til hovedentreprisen på renoveringen af 115 ud af i alt 135 almene familieboliger i Afdeling 22 beliggende ved Hadbjergvej/Hovedbjergvej i Hadsten.

25-06-2024
30-års jubilæum

Tilbage i 2010 købte Raunstrup Tømrervirksomheden Bolther-Stensgaard i Randers af Jakob Bolther. Jakob havde på daværende tidspunkt været over 16 år i virksomheden, hvor han også blev udlært, og kan dermed nu fejre sit 30-års jubilæum.

13-06-2024
Knud Højgaards Medarbejderlegat 2024

Tømrer Anders Juhl Paulsen og Håndværkstaksator Allan Bo Damgaard fra Raunstrup har netop modtaget Knud Højgaards Medarbejderlegat 2024. Legaterne uddeles hvert år til medarbejdere der har gjort noget ekstraordinært ift. samarbejder med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.