Projektchef til projekt- og projekteringsledelse

04-10-2017

Solid byggeerfaring…

… Projektchef til projekt- og projekteringsledelse i Raunstrup Byggeri A/S   

Brænder du for at lede og organisere større byggeprojekter? Formår du at få tidsfrister, økonomi og kvalitet til at gå op i en højere enhed? Er du en god tovholder og formår du at få det bedste ud af et team? Så er du vores nye Projektchef i Raunstrup Byggeri A/S.

Raunstrup Byggeri A/S søger en projektchef til bolig- og erhverv øst. Du referer til direktøren for Raunstrup Byggeri A/S.

Resultatansvar og projekt/projekteringsledelse af større byggeprojekter, hvor styring af projekt/byggeledere, projektering, tid, økonomi og kvalitet vil være dit ansvarsområde. Dine typiske opgaver vil bestå af overordnet ledelse af byggeprojekter/entrepriser >20 mio. kr. Her skal du være med til at sikre optimal fremdrift og fuld kapacitetsudnyttelse for de enkelte projekter.

Du skal være med til at sikre, at projekteringen fører frem til et bygbart projekt indenfor den økonomiske ramme. Samarbejde og teamspirit skal få det bedste frem i dine samarbejdspartnere, som bl.a. er bygherrer, myndigheder, rådgivere og entreprenører.

Overblik og struktur er afgørende forudsætninger for at kunne løfte denne opgave. Du medbringer således en solid byggeteknisk kompetence, som du har erhvervet gennem din praktiske og teoretiske uddannelse suppleret med erfaring fra entreprenør-verdenen. Du har gjort dig dine ledererfaringer og opdaget, at du evner at engagere og motivere kolleger til at nå ambitiøse mål. Desuden besidder du et godt overblik, masser af energi og du har let ved at indgå i sammenspil med andre mennesker.

Du tilbydes:

  • At være frontfigur på markante og krævende byggesager
  • Et job med en stor kontaktflade og mulighed for at udnytte og udbygge dit netværk
  • Gode og dygtige kollegaer og kultur for sparring
  • En flad organisationsstruktur
  • Stor indflydelse på byggesagerne.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Du har:

  • En uddannelse som ingeniør eller konstruktør
  • Erfaring med overordnet styring af større byggesager.
  • Gode kommunikative evner, og kan gå i dialog med alle parter i en byggesag.
  • En økonomisk helhedsforståelse på forretningen og sagen
  • En købmandsmæssig tilgang, der evner at skabe værdi for alle parter i sagen
  • Dokumenterede lederevner og styrer byggesagen fra start til slut – du tør udstikke retningen
  • Både evner til at planlægge og være på forkant med den løbende afklaring af fx projekt og økonomi
  • Styrken til at holde fast i byggesagen hele vejen og sætter en ære i at aflevere en byggesag i høj kvalitet

Vi forventer dit fulde engagement samt projektledelse på højt niveau. Du bliver samtidig en del af et dedikeret og erfarent team, der ambitiøst arbejder for at være blandt branchens bedste.

Ansøgning og CV

Har du spørgsmål til opstillede stillingsopslag, er du velkommen til at kontakte Carsten Mikkelsen på 2183 9880.

Du kan maile ansøgning og CV mærket ”Projektchef” til vores piccoline, Louise, på mailadressen: pic2@raunstrup.com.

Vi behandler alle henvendelser med diskretion.

 

 

Andre nyheder

05-12-2024
Totalentreprise, Fredensbos afdeling 12 Løvparken og Skovparken i Brønderslev

Raunstrup er sammen med P+P arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører prækvalificeret til Totalentreprisen vedrørende renovering af Boligforeningen Fredensbos afdeling 12 Løvparken og Skovparken i Brønderslev.

30-09-2024
Nyt Bo- og dagtilbud til handicappede, Granmosevej i Kjellerup for Silkeborg Kommune

Raunstrup er blevet prækvalificeret til Tømrerarbejdet på et nyt Bo- og dagtilbud til handicappede, Granmosevej i Kjellerup for Silkeborg Kommune.

30-09-2024
Nyudlærte tømrersvende

Raunstrup har i gennemsnit ca. 50 lærlinge under uddannelse i virksomheden om året.8 af vores lærlinge har netop fået deres svendebrev.

26-09-2024
Renovering af 90 boliger i Erritsø

Raunstrup er netop blevet prækvalificeret til Hovedentreprisen på renoveringen af 90 boliger for BSB Erritsø Afd. 1, renovering af 90 boliger.

21-08-2024
Totalentreprise 57 boliger Fredensbo Afd. 9, Brønderslev

Raunstrup er sammen med P+P arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører prækvalificeret til Totalentreprisen vedrørende renovering af Boligforeningen Fredensbos afdeling 9 Fasanvej og Stokbrogade beliggende i Brønderslev.

28-06-2024
Renovering af 115 boliger i Hadsten

Raunstrup er blevet prækvalificeret til hovedentreprisen på renoveringen af 115 ud af i alt 135 almene familieboliger i Afdeling 22 beliggende ved Hadbjergvej/Hovedbjergvej i Hadsten.

25-06-2024
30-års jubilæum

Tilbage i 2010 købte Raunstrup Tømrervirksomheden Bolther-Stensgaard i Randers af Jakob Bolther. Jakob havde på daværende tidspunkt været over 16 år i virksomheden, hvor han også blev udlært, og kan dermed nu fejre sit 30-års jubilæum.

13-06-2024
Knud Højgaards Medarbejderlegat 2024

Tømrer Anders Juhl Paulsen og Håndværkstaksator Allan Bo Damgaard fra Raunstrup har netop modtaget Knud Højgaards Medarbejderlegat 2024. Legaterne uddeles hvert år til medarbejdere der har gjort noget ekstraordinært ift. samarbejder med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.